Nyt på Hips

Pilates er et træningssystem udviklet i starten af 1900 tallet af Joseph Pilates, udfra en filosofi om at hensigtsmæssig holdning og åndedræt mindsker risikoen for de fleste sygdomme i både krop og sind. Pilates er en funktionel træningsform, som styrker samarbejdet mellem nervesystemet og de forskellige muskelgrupper, og øger derved kroppens stabilitet, fleksibilitet, koordination og balance. Pilates kan dyrkes på mange planer og af alle, lige fra professionelle balletdansere til almindelige hyggemotionister, men fælles er, at alle har glæde af det, da det giver en reflektorisk bevidsthed om kroppen, som kommer til gavn i alle hverdagens aspekter. Vi er på Hips Dance Studios er meget stolte over at kunne tilbyde professionel undervisning for både begyndere og meget øvede. Linette Bertelsen er oprindeligt uddannet på Den Kongelige Ballet Skole i København og senere på The Urdang Academy i London. De sidste mange år har Linette boet i Italien, hvor hun har uddannet sig til pilatesinstruktør med adskillige diplomer fra skoler i både Milano og Verona, og har på baggrund heraf trænet bl.a. professionelle fodboldspillere og andre top atleter. Linette tilbyder på baggrund af sin store erfaring og dygtighed holdundervisning på alle niveauer. Ønsker man i stedet et skræddersyet program, der passer præcis til ens ønsker og behov, hvad enten de er målrettet et specifikt resultat eller en generel forbedring af ens kropslige velbefindende, så tilbyder Linette også som noget helt nyt på Hips Dance Studios yderst kvalificeret personlig træning.
linette


• Hips Dance Studios •

Professionel danseundervisning

Odense  Svendborg  Vejle  Ringe  Faaborg  Nyborg  Morud  Ejby  Nørup  Nr Broby  Langeskov


Leave a Reply